Efter tre dage med tæt sejlads ved MAIOR i Kiel, har vi nu fået vores debut i Melges 24 klassen! Stævnet bød på alt fra snigerluft i solskin til fuld blæs og slagregn. Alligevel fik vi vist gode takter og vandt bl.a. en sejlads søndag. Vi endte på en samlet 7. plads – lidt skuffende efter to 2. pladser og én 1. plads, men set i lyset af den lille point-forskel på to point efter 10 EC0-232 sejladser til en samlet 4. plads, er vi ovenud tilfredse! Søndag havde vi feltets hurtigste båd på kryds!

DAG 1:

Første dag bød på springende 12-15 m/sek og vilde planeture!

Første sejlads rundede vi topmærket som sidste båd! Ikke ligefrem en ønskestart på stævnet. Vi fik dog sejlet os godt op på læns og endte 6 i mål. Anden sejlads var endnu ringere – næstsidst i mål efter en times slid! Vi havde meget svært ved at finde farten i den hårde luft, så selvom vi egentlig sejlede fornuftigt rent taktisk, blev vi simpelthen sejlet fra!

DAG 2:

Lørdag morgen startede vi med at trimme båden fuldstændig om – der skulle ske noget radikalt hvis ikke vi skulle blive fuldstændig til grin! Og det nye trim bar frugt. I tre af de fem sejladser lavede vi 4, 2 og 2. Det var en super fed følelse pludselig at kunne hænge på og føre taktikken ud i livet!

Trimmet kunne dog desværre ikke redde os fra to dumme fejl. I første sejlads blev vi fuldstændig solgt på venstre side af opkrydset og kom aldrig tilbage. I tredje sejlads fuckede vi godt og grundigt op, og måtte tage en straf efter en svinestreg overfor en tysker ved topmærket. Her lærte vi på den hårde måde hvor meget det koster at snurre i 10 m/sek… At Rasmus fik spilerskødet
1Z1-520 viklet om foden i en kombineret spilersætning/-kæntring gjorde ikke ligefrem succesen større… Alt i alt blev det dog en fed dag på vandet med gode resultater. Og så er det jo altid fedt at hamre ned af lænsebenet med 13 knob i fuld kontrol!

DAG 3 – finaledagen:

Søndag vågnede vi op til høj solskin og snigerluft! Stærk inspireret af lørdags succesoplevelse med trimmet, gik vi all in for at gøre båden ekstra skarp – og det lykkedes! Hele dagen havde vi super god fart i båden og vandt pludselig alle dueller vi opsøgte! Wow, det er sgu en god følelse til første stævne nogensinde i Melges’en.

I første sejlads kom vi godt ud af starten og kunne vende på springene hele vejen op til topmærket. Rundt som førende båd, og to ved bundmærket. På sidste opkryds vendte vi to bådslængder nede i læen på “Rat Pack” som ellers har været helt suveræn stævnet igennem – og 4 minutter senere havde vi ædt ham på både højden og farten! Fedt – første sejr var i kassen!!

I andet race sejlede vi igen super stærkt og var helt fremme midt på første opkryds – det fik dog hurtigt en ende da vinden sprang 30 grader! På lænseren fik vi endnu engang en straf (!) og rundede bundmærket som næstsidste båd. Vi vidste dog at vi havde farten og gav den max smader på opkrydset – og hentede 4 både!

I sidste sejlads var vi klar over, at hvis vi kunne slutte i den bedste halvdel ville vi ende i top 4. Derfor var det sindsygt frustrende at vi totalt missede starten. Vi kom egentlig ok afsted, men en skidt vending på et dårligt tidspunkt og en efterfølgende straf fra juryen gjorde det fuldstændigt umuligt at stille noget som helst op. Da vi havde rettet fejlen med en latterligt langsom 720’er i det tynde luft, var vi hjælpeløst bagefter. Om det var fordi jury’en havde en dårlig dag eller at han ikke kan lide italienere (vi sejlede med ITA i sejlet) ved vi ikke, men i hvert fald fik vi tildelt to straffe i to sejladser! Anyway, vi fik kæmpet os helt op til feltet og gik i mål 20 meter fra en 5. plads som ville have sikret os en samlet 4. plads. Det blev det ikke til, men alligevel er vi super godt tilfredse med den samlede præstation, og ikke mindst det potentiale der ligger i lidt flere timer på vandet.

Se resultaterne her

Vi ses på vandet!

/Melges.dk Sailing Team

  1. Jeppe Bo Rasmussen
    maj 05, 2010

    Hej drenge..

    Nice projekt – godt at hoere I er paa vandet!

    Held og lykke med det, Peace

    Jeppe