Efter 10 tætte og spændende sejladser på den Ungarnske Balaton sø kan vi ikke andet end at være godt tilfredse med det bedste internationale resultat vi i teamet har lavet til dato. Samlet blev vi nr. 14.

Med Søren ude grundet hans nylige operation havde vi til årets EM hentet erstatninger ind og med Mia Ipsen og Anette Viborg i båden prøvede vi for første gang at sejle et internationalt stævne med 5 mand i båden, og for første gang tæt på den maximale vægtgrænse.

Stævnet blev et tæt stævne med både opture og nedture for stort set alle teams, da Balaton søen viste sig fra den udfordrende side, med store vindskift i både retning og tryk. Det lykkedes dog at komme igennem de planlagte 10 races.

Vi startede ud som lyn og torden, med en 8 plads i første race, hvilket i corinthian feltet var lig med en 1. plads, så kan man jo ligesom sige at vi var kommet igang. Dette blev heldigvis ikke en enlig svale for teamet og med flere top resultater kom det hele ned til sidste dagen hvor vi som 3 i corinthian stillingen blot havde 5 point op til Peter Warrer og Salty Dog på 2. pladsen.

Sidste dagen blev derfor tæt, og vi gjorde næsten hvad vi skulle, da vi slog dem i begge races, men desværre var det blot lige ved og næsten, da vi til slut stadig manglede at finde 2 point til 2. pladsen.

Det blev derfor til en Bronze medalje, efter estiske Lenny og Salty Dog, et resultat som vi kun kan være meget stolte af, og med en samlet 14. plads i stævnet, beviste vi ikke mindst for os selv at vi har bevæget os i den rigtige retning og at der ligger mere og ventet på os ude i fremtiden, vi fik ihvertfald vist os selv flot frem sammen med Helly Hansen i sejlet. Der er derfor ingen tvivl om at det danske felt har højnet niveauet og at der til VM i Middelfart 2015, kommer til at være flere danskere der kommer til at blande sig fremme i feltet, fedt med tanke på at der for 4 år siden da vi sejlede vores første VM i Tallinn stort set intet kendskab var til Melges 24 i Danmark.

Nu skal der soves ud, køreturen har taget på kræfterne og så vender vi stærkt tilbage på kapsejladsbanerne.