DM sølv – men blev vi snydt for guldet?

Posted on

I weekenden 24-26. maj præsterede vi et af vort hidtil bedste resultater, ved at vinde sølvmedaljer ved Danmarksmesterskabet 2013! Det er vi meget stolte af, men det er desværre med lidt blandede følelser at vi sidder her med sølvmedaljerne om halsen. Under stævnet var vi udsat for noget af det mest besynderlige, vi endnu har set i vores 20 årige sejlsportskarrierer. Og det kostede os guldet!

2013-sæsonen skudt igang

Posted on

Efter måneders venten fik vi i weekenden endelig taget hul på kapsejladssæsonen med Spring Cup i Aarhus. Det blev en succesfuld debut for Melges.dk, og vi sluttede stævnet som nr 3 ud af 14 deltagende både. Et rigtig godt stævne med super tætte sejladser.

Begge dage bød på høj solskin og let vind, og det var virkelig skønt at komme på vandet i forårsvejr. Noget anderledes end ved vores eneste træningspas inden stævnet hvor vi sejlede i 3 graders frost og 12 m/sek… Lørdag var der sindssygt meget strøm og tricky forhold, mens det søndag var noget lettere at komme godt op ad krydset. Efter en lidt sløv start lørdag, tog vi søndag morgen på vandet som samlet nr 9. Ikke videre imponerende, men heldigvis fik vi med en god serie på 1, 2, 4 og 5 sejlet os op på en samlet 3. plads. Yeah!

Næste stævne er den 17-18 maj i Flensburg.

VM update 6: Vi er i guldfeltet!

Posted on

Fjerdedagen ved VM i Torbole blev vores hidtil bedste, med en 23. plads i første race og en 8. i sidste! Samtidig har vi nu fået vores tyvstart fratrukket, så vi er rykket 20 pladser frem på resultatlisten til nr 31 a point med nr 30. Det betyder, at vi er med i guldfeltet de sidste to kapsejladsdage, og mulighederne for et rigtig godt resultat er åbne!

I amatørklassen er vi kravlet op på en 10. plads, kun 3 point fra en 6. plads!

Se resultaterne her

VM 2012 update 3: VM skudt igang med et ordentligt brag!

Posted on

I dag var første dag med officielt practice race på vandet og efterfølgende åbningsceremoni, hvor der var linet bobler, antipasti og rødvin op i lange baner. Åbningen af stævnet blev efterfulgt af et vanvittigt 20-minutters fyrværkerishow fra en båd udenfor stævnehavnen. God stil, Italien!

For os har det været en stille og rolig dag, hvor vi fik styr på det sidste grej og kom et par timer på vandet. Under starttræningen fik vi lejlighed til at tjekke fart med et par af topbesætningerne, og ud fra disse erfaringer ser vores setup skarpt ud. En ting er dog højde og fart; der er ingen tvivl om, at det taktisk bliver et svært stævne, da de to baneområder ligger tæt op ad søens to klippesider og derfor for seriøst kommer i spil.

I morgen tager vi endnu en stille dag, med et enkelt træningspas, så vi er friske til mandag, hvor VM for alvor starter.